Babymassage & Zoneterapi i Sorø

Babyer kan ikke selv fortælle når eller hvor de har ondt. Derfor kan helt små børn have ømheder, som ikke altid opdages. Især det posturologiske system, der først færdigudvikles efter barnets syvende år kan have indflydelse på kroppens holdning og muskelspændinger.

Det posturologiske system sikrer kommunikationen mellem hjernen og kroppens muskler og nervesystem. Cirka firs procent af alle smerter i hoved, ryg, baller og ben stammer i følge posturologien fra en sådan asymmetrisk muskelspænding, hvor for eksempel rygmusklerne i den ene side af kroppen er mere spændte i højre end i venstre side. En sådan skævhed vil medføre at rygsøjlens hvirvler kommer til at stå skævt i forhold til hinanden og giver med tiden smerter.

Massage i kombination med zoneterapi afhjælper eventuelle spændinger i kroppen. Før noget når at sætte sig fast som en spænding, har kroppen nemlig allerede givet signal til at der er en ubalance et sted. Det kan aflæses i kropssproget, på gråden eller evne til at falde i søvn.

Dét sker, når barnet masseres

Det er ren nydelse for barnet, da det er en blid og behagelig form for massage. Jeg gør brug af nogle massage teknikker, der aktiverer hormonet Oxytocin. Det kaldes også kærlighedshormonet. Det er nervus vagus, der udløser signalstoffer til muskler og organer, der så udløser Oxytocin, hvilket gør baby glad og afslappet.

Nervus vagus, også kaldet fordøjelsesnerven, består af cirka tredive procent motoriske nerver og cirka halvfjerds procent sensoriske nerver. Nerven har med andre ord indflydelse på motorik og fungerer altså som en slags sensor for blandt andet vores organer.

Mængden af hormonet kortisol i blodet halveres under massagen, hvilket får puls og blodtryk til at dale og give en følelse af ro, varme og velvære i kroppen.

Imens jeg masserer giver jeg dig et par råd til, hvordan du selv kan give massage og zoneterapi derhjemme. Massage og zoneterapi giver god kontakt og giver jer mulighed for at lære hinanden at kende på en ny måde. Berøringen knytter jer endnu tættere sammen.

Det er min erfaring, at når baby er cirka seks uger og er begyndt at få D-vitamin dråber, så kan der opstå problemer i mave-tarm-kanalen. Efter behov toppes massagen op med zoneterapi, da det kan hjælpe yderligere til af afhjælpe spændinger i muskler.

De samme teknikker og processer gælder selvfølgelig ved massage for folk i alle aldre.

Babymassage og zoneterapi hjælper til at:

  • Tid og ro til kontakt og fokus i mellem dig og din baby
  • Baby får ro på kroppen, hvilket afspejles i rytme og søvn
  • Baby får lindring til uro i maven
  • Du får øvelser til at afkode, afstemme og give din baby og tryghed. Øvelserne kan laves både hjemme og ud

Workshop

Der afholdes workshop cirka én gang om måneden. Som udgangspunkt onsdag formiddag, der afholdes på min klinik, hvor der er plads til seks babyer i en gruppe. Jeg tilbyder også at køre ud til grupper. Kurset starter kl10 og varer 1½ time.

I februar 2019 bliver det mandag d. 4 kl. 10 til 11:30.

Lena vil glæde sig til at støtte, guide, vejlede og møde Jer til en pris af kun 300 kr. pr. baby med forældre. I grupper ude 350 kr. pr. baby med forældre.

 

Lena har tavshedspligt.

Med velvære hilsener
Lena Hartmann

Lena Hartmann holder baby til babyzoneterapi session
Vi hygger under sessionerne 🙂
Close-up af babyzoneterapi hos Klinik Lena Hartmann
Gruppebillede af Babymassage & zoneterapi workshop
Babymassage & zoneterapi workshop
Baby får zoneterapi til afstressning

Trænger du til en behandling eller ønsker du at høre mere?